Her gennemgår vi indstillingen Afdelinger.
De fleste virksomheder har en organisationsstruktur, hvor afdelinger er med til at definere medarbejdernes tilhørsforhold og virksomhedens opbygning. Afdelinger er et systemkrævet felt, hvilket betyder, at I altid skal tilknytte en afdeling til jeres medarbejdere.
Afdelinger er derfor en grundlæggende indstilling for jeres platform, som I skal tage stilling til, inden I kan komme i gang med at bruge platformen.
Her ses hvordan I finder Afdelinger:
Afdelinger
Vi har oprettet afdelinger til inspiration på jeres konto HR-ON Staff. Disse afdelinger kan I rette eller slette alt efter jeres behov.
Systemet kræver, at der er mindst en Hovedafdeling. Denne bør I starte med at oprette.
Når I tilføjer en afdeling, skal I udfylde de felter, I finder relevante. For at opbygningen i HR-ON Staff minder om jeres organisations nuværende opbygning, skal I tage stilling til, om der er en overafdeling til den afdeling, I er ved at oprette.
Det er muligt at få et andet overblik over afdelinger ved at klikke på dette ikon .
Afdelingstyper
Afdelingstyper er mest relevant, hvis I ønsker at gøre jeres organisationsdiagram mere visuelt illustreret med farver. I kan give en bestemt farve til en bestemt afdelingstype for at få et bedre overblik over jeres virksomheds struktur.
I kan tilknytte en afdelingstype til afdelinger ved at klikke på de tre prikker til højre for Afdelinger og herefter klikke på Rediger afdeling.
Nu har vi gennemgået indstillingen Afdelinger. Denne indstilling er essentiel i jeres platform, da Afdelinger er et felt, som systemet kræver, at I udfylder hver gang, at I opretter en medarbejder.
Vi håber, at I nu har fået oprettet jeres afdelinger og dermed fået skabt en organisationsstruktur, der stemmer overens med jeres virksomhed. I kan til hver en tid ændre og tilføje afdelinger.
Næste indstilling, vi vil gennemgå, er Stamkortsopsætning.