I det følgende gennemgår vi de muligheder, der er for Dashboardet. Dashboardet er det første, I møder, når I logger ind på jeres konto i HR-ON Staff.

Grafik_til_Staff_HC__40_.png

I kan læse om:

 

 

Opret flere versioner af dashboardet

Dashboardet giver et overblik over elementer som eksempelvis Kalender, Opgaver og Usignerede dokumenter. Disse kaldes også for widgets. I har mulighed for at oprette flere versioner af dashboardet. På den måde definerer I, hvilke widgets de enkelte medarbejdere skal se, når de logger ind i HR-ON Staff, såfremt de har rettigheden til at se dashboardet.

 

Hvis I ønsker at oprette flere versioner af dashboardet, skal I klikke på Opret dashboard. Den mulighed får I frem ved at klikke på rullemenuen under overskriften Dashboard til højre i billedet. Ved at oprette et nyt dashboard, kan I eksempelvis have en version til virksomhedens ledere og en anden version til de øvrige ansatte.

Se her hvordan I opretter dashboards: 

Opret_nyt_dashboard-high.gif

Giv dashboardet et navn og bestem derefter hvilke roller, der skal have læserettighed og læse- og skriverettighed. Vælg eventuelt en startskabelon og klik på Gem og luk. Hvis I fravælger en startskabelon, får I et tomt dashboard, hvorfra I hurtigt kan tilføje de ønskede widgets.

 

 

Sådan tilføjes og fjernes widgets

I tilføjer widgets ved at klikke på plus-ikonet i den tomme widget-boks. Dernæst kan I vælge fra listen. Hvis I vil fjerne en widget, skal I blot klikke på de tre prikker i øverste højre hjørne og vælge Fjern widget.

En af valgmulighederne på listen over widgets, der kan tilføjes til dashboardet, er at tilføje en Personlig widget, læs her hvordan I opretter personlige widgets. Med denne funktion kan I tilføje et ekstra element, der er relevant for lige netop jeres virksomhed. Det kan eksempelvis være jeres medarbejderhåndbog.

 

Grafik_til_Staff_HC__11_.png

 

 

Ændre velkomsttitel

I har mulighed for at ændre dashboardets titel, der ses øverst til venstre. Det gør I ved at holde musen over den nuværende titel, indtil et blyant-ikon dukker op. Klik da på blyant-ikonet og skriv jeres ønskede tekst ind. Brug funktionen Tilføj et ekstra sprog, hvis I har brug for flere sprogversioner. Afslut ved at klikke på Gem og luk.

_ndre_velkomsttitel-high.gif

 

 

Genvej til medarbejdere

På dashboardet er der ligeledes en søgefunktion i højre hjørne, der er beregnet til at fremfinde specifikke områder i systemet, det kan eksempelvis være en hurtig genvej til at fremfinde en af jeres medarbejdere: Søg Ctrl+k. Begynd blot at indtaste fornavnet, og I vil se valgmulighederne dukke op. Klik på medarbejderen for at gå direkte til dennes stamkort. 

I har også en genvej til at tilføje en ny medarbejder ved at klikke på Tilføj medarbejder. Dernæst åbner vinduet, hvori I skal udfylde medarbejderens informationer. Læs mere om dette i artiklen Administrer medarbejdere.

I ovenstående har I lært om dashboardets muligheder, og hvordan I kan tilpasse flere dashboards til jeres medarbejdere. Derudover har I lært, hvordan I opretter jeres egen widget, så jeres HR-platform er tilpasset jeres virksomhed.

Grafik_til_Staff_HC__37_.png

 

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt